“JEG TROEDE AT DU PASSEDE PÅ MIG”

 
noah-silliman-gzhyKEo_cbU-unsplash.jpg

OM DEPRESSION OG GUDSTRO

AF FREDERIK HAUGE, KRISTENDOM, KULTUR og KOMMUNIKATION

Jeg hader dig Gud! Jeg hader dig! Det kan du ikke være bekendt. Jeg troede, du passede på mig! Jeg gider ikke have noget med dig at gøre mere!

Sådan lød min bøn, hvis det da kan kaldes en bøn, en nat i oktober 2015. Jeg var ramt af en depression. Jeg var flyttet til København to år før og havde startet et liv der. Jeg havde fået dannet mig mange gode relationer, startet på en uddannelse, og var klar på at leve Københavnerlivet, som jeg havde glædet mig til, lige siden jeg som lille havde været på mange familiebesøg i hovedstaden. Nu var storbylivet stoppet brat. Jeg havde fået det så dårligt, at jeg måtte flytte hjem til mine forældre i Vestjylland igen. Jeg var ramt af en grundlæggende tristhed og følelse af meningsløshed, så jeg ikke kunne se, hvorfor jeg skulle stå op af min seng.

Jeg var endt i den situation som et rekordantal unge mennesker oplever i disse år. 

Det er selvsagt enormt svært. Jeg havde ikke oplevet en så massiv modgang før i mit liv. Så det ramte hårdt! Jeg har altid haft en opfattelse af, at livet var grundlæggende godt, men nu var livet grundlæggende noget lort, som man til tider slet ikke ønskede at leve. 

Jeg tror, alle vil opleve det svært. Samtidig er jeg vokset op med at synge: "Min Gud er så stor, så stærk og så mægtig, der er intet umuligt for ham" og vokset op med at få at vide i søndagsskolen, at Gud passer på mig. Beskytter mig. Ser til mig og holder hånden over mig. Det var bestemt ikke den oplevelse, jeg havde den nat. Jeg var altså også ramt på min tro på den kærlige Gud. En tro, der har fyldt hele mit liv, og som jeg altid syntes har givet god mening. 

Nu gav det ikke mening. 

Ham, som jeg havde lært altid ville lytte på mig, var døv, eller også var han der slet ikke. Jeg var rystet i min grundvold og i mit billede af den Gud, jeg var vokset op med, og derfor havde jeg ikke lyst til at have noget med ham at gøre. Men det sluttede ikke der. Jeg har denne dag i 2019 en del med ham at gøre. Hvorfor har jeg det, efter at have oplevet et kæmpe svigt, og en tvivl på hans eksistens? Det kan være svært at forklare, men da jeg begyndte at blive rask, måtte jeg bare indse at mit liv uden en tro på Gud og Jesus vil være meningsløst. 

Men hvor var han? Hvor var Gud, da jeg var syg og råbte til ham den nat i oktober 2015? Det har jeg spurgt mig selv om og uden at vide det, tror jeg i dag, at han var lige ved siden af mig, og var ked af at se, at en af hans skabninger, en skabning, som han endda vil kalde sit barn, havde det så dårligt. Men hvorfor gjorde han så ikke noget ved det?  Og der kommer jeg til kort. Det ved jeg ikke. Men det samme gør alverdens litteratur også, selv Bibelen kommer til kort. Det kan man ikke rigtig få et svar på. Det nærmeste er Jobs bog i det gamle testamente. Der hører vi historien om Job, der var en god og gudfrygtig mand. Han oplever dog at få taget al sin rigdom og familie fra sig, og få slemme sygdomme. Han kom, ligesom jeg, til at opleve meningsløsheden og kunne heller ikke forstå Gud. Job havde nogle venner, der prøvede at forklare hvorfor han oplevede lidelse, for at trøste ham, men det gjorder nærmest bare smerten værre for Job. Det endte dog med, at Gud talte direkte til Job og forklarede, hvor stor og mægtig han selv er, og spørge Job, hvor han var, da han grundlagde jorden, for at sige, at Job er en lille brik i det store puslespil. Han forklarer ikke Job, hvorfor han skulle rammes af ulykke, dog køber Job forklaringen, uden at stille spørgsmålstegn og siger bl.a. til Gud: ”Jeg havde hørt rygter om dig, men nu har jeg set dig med egne øjne”. Det er vildt, at han bare kan bøje sig for Gud efter at have været udsat for al den smerte, der ramte ham, men det, der skete, var, at han indså, hvem Gud var. Han har indset at der er en, der er over ham, en som er større end ham og som har skabt denne jord. Hvis man indser hvem han er, har man ikke brug for et konkret svar, som C.S. Lewis skriver: “I now know, Lord, Why you utter no answer. You are yourself the answer. Before your face all questions melt away. What other answer would suffice?”. Det lyder naivt og dumt, at bare hvis man kender til Gud, så er den meningsløse ondskab uden betydning. Så letkøbt er det heller ikke, og jeg vil altid være uforstående overfor, hvorfor jeg skulle rammes af en depression. Men nogle gange står man bare uforstående overfor Gud, både på godt og ondt. Vi vil gerne se meningen med alt, men alt giver ikke mening. Måske på et stort plan, men for stort til at vi kan se det. 

Men helt dumt syntes jeg heller ikke citatet er, for Gud har givet et svar. Det var da han selv kom til jorden i form af Jesus, for at vise mennesker kærlighed. Og ikke bare ved at være god ved de mennesker han mødte på sin vej, nej han valgte at gå i døden for alle mennesker. Og fordi han er Gud, så var han stærkere end døden, og vandt over den og opstod påskemorgen. Den sejr over døden, gør at vi mennesker kan få lov til at leve i fællesskab med Gud. For vi mennesker kan i os selv, ikke være gode nok til at have fællesskab med Gud, men igennem Jesus er vi gode nok. Det fællesskab rækker også ud over døden. For en dag skaber Gud en ny jord, hvor alt vil være godt, og der ikke vil være noget ondt der. Alle dem der vil, kan komme med, for Gud har selv banet en vej til fællesskab med ham. Ikke fordi han savnede fællesskab, men fordi han elsker os. Det er en enorm kærlighedserklæring fra Gud, den er svær at forstå, også for mig. Ikke desto mindre tror jeg det er sandt. Og hvis det er sandt, er det et vigtigt svar om hvem Gud er. 

Mens jeg var syg, havde jeg ikke meget med Gud at gøre, jeg kom ikke i kirke, læste ikke bibelen, bad ikke til ham og jeg var ikke til meget hjælp for min næste. Jeg orkede ikke at forholde mig til Gud, jeg var bare vred på ham, men inderst inde havde jeg stadig en lille tro på ham. Jeg var bestemt ikke en af Guds bedste børn, men alligevel ved jeg, at igennem det hele har Gud ikke forladt mig eller set ned på mig. Han har set med kærlige øjne på mig, fordi han elsker mig. En dag så skal jeg ikke være bange for at blive ramt af sygdom, terror, død eller naturkatastrofer, for der lever jeg på en hel ny perfekt jord. Det lyder for godt til at være sandt, men det er de rygter, jeg har hørt og læst om. Det vælger jeg at tro på, ikke blindt, men fordi jeg tror det er sandt, og fordi det giver mening.